fbpx

Fotograf Johny Kristensen

Case: Restaurant Gratværk – Et værdifuldt abonnement

Et stærkt koncept

 

Da Rikke og Michael for godt og vel fire år siden åbnede Restaurant Gratværk i Frederikshavn, havde de visioner om at skabe noget anderledes. Spisestedet skulle værne om lokale råvarer fra nærmiljøerne, økologi, nedsættelse af madspild og have fokus på dyrevelfærd. Derudover skulle retterne, der var sammensat ud fra egne opskrifter, præsenteres med et flot og kunstnerisk udtryk. 

 

Men selvom at visionen var krystalklar for de to indehavere, havde de brug for hjælp til at vise deres kunder, hvad det faktisk var de tilbød, og blive synlige for flere gæster. For én ting er at fortælle om hvad du kan, og noget helt andet er at VISE det. For selvom at tanken måske er givet, spiser folk altså langt mere med øjnene, end man nogle gange går og tror. 

 

Deres første ide var at få produceret en video til hjemmesiden, som skulle give et alsidigt indtryk af restaurantens koncept. Og det var i den forbindelse at jeg kom ind i billedet, for godt nok er jeg hovedsageligt fotograf, men videoproduktion er også en af mine specialiteter. 

 

Men vi skulle ikke langt ind i vores indledende samtale, før jeg begyndte at overveje, om denne løsning var den bedste for Rikke og Michael lige nu. Måske der var en anden måde at give dem masser af værdi for pengene. 

 

For selvom ideen med video til deres hjemmeside var rigtig god ide, koster denne form for ydelse også en del mere end billeder. Gratværk ønskede at vise deres spisekort frem. Men menuerne er sammensat efter årstidernes råvarer, og ændres derfor med jævne mellemrum. Her fik jeg ideen til deres ideelle løsning.

3 hurtige om Gratværk

#1

Restaurant Gratværk ligger i Frederikshavn, og er startet af Rikke Jensen og Michael Andersen tilbage i 2018.

#2

Parret har stærke værdier såsom dyrevelfærd og at støtte det lokale nærmiljø.

#3

Blev du nysgerrig? Så kan du se og læse meget mere om Restaurant Gratværk lige her:
www.restaurantgratvaerk.dk

Fotograf på Abonnement

Gratværks mål var først og fremmest at brede budskabet om deres spisekoncept til så mange som muligt. Men da den umiddelbare ide om video skulle bruges på hjemmesiden, skulle kunderne først finde derind. Og så skulle den samtidig skydes om med jævne mellemrum, hvis indholdet skulle stemme overens med den omskiftelige menu. 

 

Derfor endte jeg med at foreslå, at Gratværk tegnede abonnement hos mig, men blot i form af billeder til at starte med. 

 

Flere af jer har nok hørt mig nævne ydelsen Fotograf på Abonnement før, hvor virksomheder får besøg af mig en gang om måneden (eller efter behov). Herefter modtager de en håndfuld færdigredigerede billeder, og har på den måde altid opdateret og dugfriskt materiale til deres markedsføring. Og med en omskiftelig menu gav dette koncept mere end mening for Restaurant Gratværk. 

 

Efter at aftalen blev lavet skulle der lægges en plan, for at Rikke og Michael ville få mest muligt ud af deres abonnement. Vi fik forventningsafstemt, og jeg fik rådgivet dem, i forhold til hvordan de kunne forberede sig til min ankomst. De skulle naturligvis udvælge retter, de gerne ville have fotograferet, og mere eller mindre have dem klar til tilberedning, når jeg mødte op. Derefter skulle jeg nok klare resten. 

 

Du kan se lidt behind-the-scenes fra et besøg her.

 

Når det kommer til at fotografere madretter, er det vigtigt at få lyset til at spille og ramme rigtigt. På den måde kommer farverne i retten til live, og skaber et endnu mere “mundvandsløbende” udtryk. Hvis det er muligt, så bruger jeg gerne naturligt lys, og her var restaurantens lokaler oplagte med store vinduespartier ud mod hovedgaden. Den eneste udfordring dette kan give, er naturligvis at vejret kan ændre sig. De bedste dage til at fotografere i nærheden af vinduerne er i dagtimerne, hvor der er let overskyet. Når solen stråler ned fra en skyfri himmel, som det gjorde en dag, kan der opstå stærke kontraster på disse billeder. Alle billederne, som jeg leverer, skal ligne hinanden, så stærkt sollys giver lidt ekstra arbejde i redigeringsprocessen, men dette kan heldigvis fikses med lidt teknisk snilde.

 

(fortsættes)

Dette var også en af grundene til, at vi blev enige om at anvende en plade med printet beton som underlag, sådan at alt blev ens. Lige netop dette rå udtryk mente Rikke og Michael passede godt sammen med deres tallerkner og generelle stil, hvilket er noget som skal tages højde for. I og med at denne plade gav os muligheden for at flytte retterne rundt, og altså ikke var afhængige af f.eks. borde, gjorde at alt blev super nemt at skyde. Pladen kunne nemlig stilles på gulvet, sådan at det lige akkurat passede med højden på mit kamerastativ. Alle retterne skulle nemlig skydes oppefra, sådan at man bedst kunne se retten, der var på tallerknen. 

 

Det er altid spændende at kaste sig over en opgave, hvor man skal hjælpe med at visualisere et koncept, og Restaurant Gratværk var ikke nogen undtagelse. Og som i stort set alle tilfælde , giver et professionelt udtryk bare mere power og troværdighed som virksomhed. Om så det handler om et konsulentfirma eller restaurant. Rikke og Michael har nu i en længere periode haft månedlige besøg, og har glæde af at kunne vise deres appetitvækkende menu frem. De oplever også, at gæsterne ikke kun kommer fra lokalområderne, men at brugen af billederne er med til at skabe større interesse blandt folk udefra og hos turister. Med andre ord har “Fotograf på abonnement” skabt stor værdi for Rikke og Michael, der hver måned kan regne med at have masser af nyt materiale til at markedsføre og værste deres restaurant, lige så længe de ønsker det. 

 

Er du blevet nysgerrig på abonnementet? Så kan du læse meget mere om fordelene ved at tegne abonnement for dig og din virksomhed lige her!

 

Hvad siger Restaurant Gratværk om samarbejdet med Johny?

“Det første, der tiltaler os ved Johny, er hans ordentlighed. Han er ordentlig og professionel, og så også den her særlige kompetence med at sætte et perspektiv på, hvad det er for en virksomhed, vi har. Det kan han visualisere. Det kræver indlevelse og forståelse i vores virksomhed.”


Rikke og Michael, indehavere af Restaurant Gratværk

Se andre indlæg

Kundecase

Case: Frederikshavn Golfklub

Hvordan fotografere man Golf? Det kan godt være mange tænker at det virker nemt