Case: Randers Tegl – Når timelapse rykker ind

Forløb og udfordringer 

Når folk hører timelapse-video, er det de færreste, der er klar over hvor meget arbejde, refleksion og planlægning, der ligger bag sådan en opsætning. For det handler ikke bare om at placere et kamera foran dét, man gerne vil dokumentere. Nej, det er faktisk langt mere end det.

Hvis det er et byggeri eller en transformation, jeg skal dokumentere ligesom her, så starter jeg altid timelapse-processen ud med at prøve at få et reelt billede af, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud. Det er nemlig vigtigt at vide, når man skal placere et kamera. For hvis kameraet bliver sat efter at rammen kun skal rumme begyndelsespunktet, vil det motivet højst sandsynligt vokse sig ud af billedet med tiden. Så spørger du nok, hvorfor man så ikke bare kan flytte eller rette kameraet løbende? Jo, det kan man også godt, men det tager sig bare ikke godt ud på den endelige video, da det forstyrrer flowet. Derfor er mit mål altid, at kameraerne forbliver på den samme plads så vidt som muligt.

Det var også ud fra denne problemstilling, at det blev udfordring at finde ud af, hvor mange kameraer der egentlig skulle i brug til dette projekt. Først var tanken om projektet meget enkel, men i og med at det skulle dokumentere en maskine, der var så stor og kompakt inde i et lokale, ville ét kamera have været en begrænsning. Derfor endte jeg med at tage hele tre kameraer i brug, da dette uden tvivl ville give det bedste resultat. På denne måde ville man også kunne skifte vinkel løbende, og følge med i arbejdet fra flere perspektiver. 

Selvom jeg har optaget mange timelapse-videoer før, skulle jeg dog være opmærksom på én ting ved lige netop dette projekt. For lige så snart at man rykker indenfor, er der mangel på lys, så det er vigtigt at være opmærksom på, at kameraerne er lysstærke nok til at kunne arbejde i disse mørke miljøer. For det er super ærgerligt at få optaget et forløb, og så ikke være i stand til at se halvdelene af hvad, der foregår. 

Samtidig skal man være opmærksom på, at i sådanne omgivelser som en produktionshal kan der være meget støv og andre elementer, der kan ødelægge elektronik, hvis der ikke er taget højde for miljøet, det placeres i. Derfor er det vigtigt for mig, at de kameraer, jeg benytter til optagelserne, er af høj kvalitet, og at indstillingerne i forhold til lys og materialet i forhold til miljø kan håndtere opgaven. 

Sidst men ikke mindst, hvis man skal fremhæve én større udfordring ved dette projekt, så kan det nogle gange være vanskeligt at udregne, hvor ofte der skal tages billeder. Her mener jeg intervallet mellem de billeder, som skal gemmes og til slut sammensættes til den endelige timelapse-video. Dette foretager vi nemlig manuelt, og bruger tid på at udvælge de ‘rigtige’ og bedste billeder, og vurderer, om der er en periode, som kan udelades. Dette kan blandt andet være, hvis byggeriet har stået stille for en stund, vejret har været mørkt og trist eller noget helt tredje. Alle projekter er forskellige. Derfor kan antallet være udfordrende at bestemme, og i og med at optagelserne for Randers kun strakte sig over 17 uger, er det klart, at intervallet skulle koges ned. 

Ifølge Jonas Bønsø har Randers Tegl draget stor fordel af timelapseforløbet. Gennem forløbet fik de løbende tilsendt tre små udpluk af videoen, som de delte internt i virksomheden. Og denne mulighed for at kunne følge med blev mødt med stor entusiasme i så høj grad, at de blev efterspurgt, at de ville gøre dette igen fremover.