fbpx

Fotograf Johny Kristensen

Case: Skarpe billeder til SKARPT

En ekstra hånd

Selvom dét, at tage flotte billeder og video, er noget SKARPT reklamebureau er rigtig dygtige til selv, stod de alligevel med et problem, da der skulle skydes materiale til deres marketing. Så hvad var udfordringen?

Alle medarbejderne skulle jo gerne være med på billederne, så hvem skulle tage dem?

Det var i denne forbindelse, at bureauet begyndte at kigge efter en professionel fotograf, der kunne hjælpe dem med at løse dette problem. Denne fotograf skulle være i stand til at kunne fange nogle flotte stemningsbilleder fra bureauets hverdag, hvor alle medarbejdere kunne sidde i deres normale stilling. Derudover spillede prisen naturligvis også ind.

Hvorfor valgte SKARPT at gå til mig? For bureauet var en god relation vigtigt – og den havde Morten og jeg på forhånd. Men hvad der nok mest gjorde udfaldet, var Mortens opfattelse af mit arbejde:

”En fotograf kan være angstprovokerende, hvis man ikke er vant til det. Relationen var derfor vigtigt. Og så er Johny rigtig god til at få folk til at føle sig tilpas.”

Morten Andersen Indehaver af SKARPT Reklamebureau

Ud over at få alle sine medarbejdere med på billederne, bestod en anden udfordring for mit vedkommende netop at få folk til at føle sig tilpas. 

3 hurtige!

#1

 SKARPT er et ungt reklamebureau, der holder til i Støvring.

#2

Chefen for SKARPT hedder Morten Andersen, og han grundlagde også bureauet tilbage i 2015.

#3

SKARPT har primært fokus på at skabe flotte hjemmesider og webshops, der skal bidrage til øget salg hos deres kunder. Du kan læse mere her: http://www.skarpt-design.dk

 

Det gode stemningsbillede

Ud over at få alle sine medarbejdere med på billederne, bestod en anden udfordring for mit vedkommende netop at få folk til at føle sig tilpas. Dette sker ikke af sig selv, så hvordan griber man det an?

 

For det første: Først og fremmest var det vigtigt at bureauet og jeg fik afklaret, hvad deres behov bestod i, så dette var første skridt på vejen. Selvom de godt selv kunne have taget billeder af det, de laver, var det vigtigt at de fik alle deres knoklende medarbejdere med. Derfor havde de brug for den ekstra person til jobbet. Derudover var det vigtigt, at jeg satte mig ind i, hvad det var for en billedstil, de havde i forvejen. På den måde ville de nye billeder, jeg kom for at tage, passe sammen med resten af deres nuværende materiale. Udover stemningsbilleder ønskede SKARPT også portrætbilleder til deres side.

 

For det andet: Selvom jeg bruger tid på at planlægge en fotosession, handler det ofte om at kunne aflæse situationen og nogle gange improvisere løbende. Hvis man er for firkantet, kan det hurtigt komme til at virke opstillet og akavet. Som sagt er den største udfordring for mig selv altid at skabe tryghed hos mine klienter, og dermed få folk til at falde til ro.  Det er jo langt fra alle, der føler sig tilpasse foran et kamera. Dette griber jeg ofte an ved f.eks. at tage imod en kop kaffe, inden vi går i gang, hvor jeg tager mig tid til at snakke lidt med folk, og forklare lidt om mit kameraudstyr til de nysgerrige. På den måde skaber vi sammen nogle trygge rammer, der bliver afspejlet i de færdige billeder.

 

For det tredje: Da vi var klar til at gå i gang med selve fotosessionen, bad jeg folk samle sig, og bare stå og tale lidt sammen eller kigge på noget arbejde ved computeren. På den måde slappede de mere af, og tænkte ikke så meget over tilstedeværelsen af en fotograf. Man kommer nemlig til at stå og snakke om dét, der er på skærmen eller hvad man skal have til aftensmad. SKARPT havde selv en masse gode ideer til opsætninger, og så tog vi den bare derfra. Vi skiftede mellem forskellige scenarier et par gange, og skød både billeder i mødelokale, ”hyggebilleder”, og til sidst et gruppebillede, som er blevet brugt meget i SKARPT’s markedsføring. Det tog et par timer at få de rigtige billeder i kassen. Der var god stemning i al den tid, og det blev hjulpet på vej af vittigheder undervejs og højt humør. Dette var lige i ånden på en virksomhed, hvor der er fart på til hverdag.

“Johny er en rigtig nordjyde forstået på den måde, at alting er helt nede på jorden. Det bidrager til at hans motiver (os) føler sig godt tilpas, hvilket er den bedste forudsætning for et godt resultat. Med nordjyde synes jeg også, der er en fairness. Man bliver ikke snydt.”

Morten Andersen Indehaver af SKARPT Reklamebureau

Se andre indlæg

Kundecase

Case: Frederikshavn Golfklub

Hvordan fotografere man Golf? Det kan godt være mange tænker at det virker nemt