Johny Kristensen

Case: Hjort Beer | Når teknisk snilde gør hele forskellen

Simpelt problem – simpel løsning

Indbydende produktbilleder er alfa og omega, hvis du vil have succes med at sælge dine varer. Det kan måske virke som en simpel opgave at tage produktbilleder, der performer godt – og det er det sådan set også. Hvis man altså ved, hvad man laver. 

 

For når man selv kaster sig ud i det, er der en pokkers masse ting, man måske ikke lige tænker over, men som kan gøre hele forskellen. Hvordan tager man eksempelvis billeder af øl i flasker uden genskin? Et simpelt problem kræver som regel en simpel løsning. 

Selvom simple problemer som regel kræver en lige så simpel løsning, så er det bare ikke altid lige let at gennemskue, hvad den simple løsning er. Og ja, det er måske nemt for mig at sige – men jeg har heller ikke brugt tiden på at forfine mine ølbrygningsevner. Jeg har brugt dem på at lave en hulens masse fejl og bommerter i et studie med mit kamera i hånden. Og af de fejl har jeg heldigvis lært en ting eller to, som gør det nemt for mig at gennemskue og løse tekniske udfordringer såsom genskin. For selvom genskin i glas ikke lyder som verdens største problem, gør det alligevel en stor forskel for det endelige resultat.

“Vores største udfordring med at lave produktbilleder af ølflasker var, at der kom genskin og refleksioner i glasset.”

Susan Hjort Bjerre Events, Salg & Marketing hos Hjort Beer
HJORT-BEER0006-2048x1365
HJORT-BEER0004-2048x1365
HJORT-BEER0009-2048x1365

Opgaveløsning – teknisk snilde og tålmodighed

For at løse opgaven med genskinnet i glasset, gennemgik jeg processen i fire trin.

 

➔ Da Hjort Beer skulle bruge helt klassiske produktbilleder med hvid baggrund, begyndte mine forberedelser til photoshootet med at gøre klar i studiet.

➔ Jeg gjorde klar i studiet med baggrund og lys – og så var den store udfordring at få lyset stillet op, så det ikke gav genskin i motivet i form af Hjort Beers mundvands-katalysator af en øl, mens man samtidig kunne se, at der var indhold i flasken.

➔ Det løser man ved at prøve sig frem. Så enkelt kan det siges. Det var noget med at flytte én lampe to centimeter frem og 3 centimeter tilbage, en anden 5 centimeter til den ene side og så videre og så videre.

➔ Da lamperne var på plads, kunne jeg slippe min indre fag-nørd fri og lege med farvekort (det bruger jeg til at sikre, at lys og farver er 100% korrekte) og markere præcis, hvor produkterne skulle stå.

 

Og så var både mig og setuppet klar til at tage imod Hjort Beer og få nogle lækre produktbilleder i kassen. Jeg gør altid meget ud af at være godt forberedt, så mine travle kunder ikke skal spilde deres tid (jeg ved, de har travlt nok i forvejen).

3 hurtige!

#1

Hjort Beer brygger øl, der får englene til at synge – og det kan adskillige priser, nomineringer og førstepladser bakke op om.

#2

Hjort Beer er et nordjysk mikro-bryggeri, som er etableret i 2015.

#3

Øllene er ikke bare prisvindende – de er også produceret på de bedste, friske og økologiske råvarer. Tjek det selv ud på deres hjemmeside www.hjortbeer.dk.

 

“Vores største udfordring med at lave produktbilleder af ølflasker var, at der kom genskin og refleksioner i glasset. Det kunne Johny heldigvis hjælpe med ved hjælp af den rette belysning og teknisk snilde. Vi fik de flotteste produktbilleder, hvor flaskerne står knivskarpe. Vi fik desuden billederne fritlagt, så vi let kan flytte dem over på en anden baggrund.Vi er rigtig glade for de billeder, vi har fået! I dag bruger vi produktbillederne på vores webshop og til reklamemateriale, og det færdige resultat ser super professionelt ud”.

Susan Hjort Bjerre Events, Salg & Marketing hos Hjort Beer

Se andre indlæg

Kundecase

Case: Frederikshavn Golfklub

Hvordan fotografere man Golf? Det kan godt være mange tænker at det virker nemt