fbpx

Fotograf Johny Kristensen

Timelapse-video

Med en timelapse-video kan du forevige dit byggeprojekt fra start til slut. Et byggeri kan koges ned fra 2 år til to minutter, der giver potentielle kunder og samarbejdspartnere en klar idé om, hvad du kan.

Få en video, der dokumenterer alt, fra første spadestik til at den sidste flise er lagt

Står du overfor at sætte et mere omfattende byggeprojekt i søen? Eller vil du gerne dokumentere en anden proces, som strækker sig over en længere periode? Så er det oplagt at få det hele dokumenteret på video. Og det skal selvfølgelig være en video, der er let spiselig. Med en timelapse-video kan vi koge selv de største projekter og byggerier ned til få minutter. 

 

Det betyder, at du får en kort video, der er genial til alt fra markedsføring på sociale medier til dokumentation af de projekter, du har lavet gennem tiden. Du kan også sætte prikken over i’et med billeder af interiør og eksteriør (arkitekturbilleder) og lækre droneskud, så du har materiale af hele processen. Materiale, du kan bruge på tværs af kanaler til at gøre opmærksom på, hvad du kan. Og hvem du kan hjælpe. Og så slipper du også for at vinde nye kunder med ord. Du kan gøre det med video, uden at røre en finger.

Med en timelapse-video af dit projekt får du:

  • En video, der på få minutter viser flere måneders (eller års) hårdt arbejde, hvor en smuk bygning eller renovering tager form for øjnene af din modtager.
  • Materiale, der er eminent til markedsføring på en lang række kanaler. Giv din virksomhed vingefang ved at poste din timelapse-video på LinkedIn, Facebook, Instagram. Eller brug den som lækkert materiale på din hjemmeside, der viser hvad du kan.
  • Dokumenter dine projekter og byggerier visuelt, så det kan komme til sin ret. Og du kan vise, hvordan du eksekverer på store projekter. Som en blomst, der kæmper sig igennem beton, kan du spille med musklerne, når din modtager på 2 minutter ser en bar grund forvandle sig til en imponerende bygning.

Hvordan virker det?

timelapse kamera

Kamera

For at sikre at der bliver taget de bedste mulige billeder, anvendes der et kamera, der optager 4K video. Kameraet har en wide-angle med 3x optisk zoom som kan optage panoramavideo. Kameraet har integrerede infrarøde LED’er, som betyder at den også kan optage i 4K i mørket.

Montering

Med et kugleledsbeslag, der har en 3-akset justering, kan kameraet placeres de fleste steder. Kameraet kan bl.a. monteres på en mast, toppen af et tag eller lignende. Det eneste du skal, er at kunne levere strøm og evt. lift til op-og nedsættelse, og så er vi i luften!

montering af kamera
Timelapse - CoolShop

Live optagelse

Efter at kameraet er monteret, sendes der en live feed som vi begge har mulighed for at følge med i. Kameraet kan gemme op til 60 dages video. 

Jeg sørger for at gemme billederne, så de kan anvendes til timelapse-videoen, efter at projektet er slut.

Timelapse-video

Efter projektet er færdigt, laver jeg en timelapse-video på 1-2 min (eller efter behov) som leveres til dig i 4K opløsning. 

Med diskrete effekter og underlægningsmusik er dit projekt nu foreviget, og klar til brug.

Timelapse-kunder

Uanset om det er et lille eller stort byggeri, du pønser på, har jeg udstyret, erfaringen og kompetencerne til at sørge for, at din timelapse-video kommer godt i mål.

Coolshop logo
Hummel logo

De praktiske detaljer:

Krav til timelapse-video

For at kunne monterer kameraet på byggepladsen, kræver det at der er en mast, bygning eller andet at placere kameraet på (højden er afhængig af byggeprojektet). Derfor kræver det at du stiller en lift til rådighed, samt at der er mulighed for at koble strøm til kameraet. 

Kameravinkler

Det er op til dig, hvor mange vinkler vi skal filme fra. Nogle byggeprojekter kan klares med et enkelt kamera og en enkelt vinkel, mens andre shiner med flere vinkler. Men bare rolig! Det er også noget, vi finder ud af sammen. 

Udstyr

Udstyr og vedligeholdelse skal du ikke tænke på. Så snart vi er enige om detaljerne og sammen har fundet et godt sted, sætter jeg udstyret op. Og så skal du faktisk ikke tænke mere på det, før du står med den færdige timelapse video i hænderne. 

Vedligeholdelse

Når kameraet først er sat op, skal du ikke røre en finger. 

I stedet kan du læne dig tilbage og være helt tryg ved, at der er styr på det hele. Jeg følger nemlig hele tiden med, så hvis en fremme-i-skoene måge har forsøgt at kidnappe kameraet, skal jeg nok få styr på det hele igen. 

Video

Når byggeriet er i mål, får du en færdigredigeret video i 4K opløsning, som du kan bruge lige præcis, som du har lyst til. Har du særlige ønsker til redigeringen, klarer vi snildt dét. Og så skal jeg nok sørge for at sætte dit logo ind, så der ikke er tvivl om, hvem der står bag det fantastiske byggeprojekt. 

Pris

Når jeg udregner priser på et timelapse-projekt, regner jeg i månedspriser. Og så er det også helt op til dig, om du vil betale hver måned eller hvert kvartal. Vil du gerne have drone-billeder, interiør eller eksteriør-billeder med i handlen, får du selvfølgelig et samlet tilbud med en god pris. 

Hvad koster en timelapse-video?

Der er selvfølgelig forskel på projekter og byggerier, men med timelapse er det faktisk ret ligetil at give en pris. Den er nemlig fast per kamera.