Sportsfotograf, der fanger action, styrke og stemning
Jeg har været fotograf i snart en menneskealder – og en af de opgaver, jeg kaster mig over med ildhu, er at fange den glæde og stemning, der er, når man træder ind i sportens hæsblæsende verden.
Jeg har været fotograf i snart en menneskealder – og en af de opgaver, jeg kaster mig over med ildhu, er at fange den glæde og stemning, der er, når man træder ind i sportens hæsblæsende verden.
Følelserne er helt ude på tøjet, spændingen er så tyk, at man kan skære i den, og publikum sidder på kanten af sædet i bare spænding.
Det er bare nogle af de følelser, der skal foreviges, når jeg er ude som fotograf på en sportsbegivenhed.
At fange de dynamiske bevægelser, stemningen og følelser – det er en kunst. Og det er en kunst, jeg har øvet mig i årevis på at mestre (så den i dag sidder lige så meget i kassen, som det mål, du stadig tænker tilbage på med stolthed).
Mit fokus, når jeg tager sportsbilleder, er at vise de følelser, der er i spil – uanset om det er billeder af dans, fitness eller BMX.
Men det er samtidig de små detaljer, de friske og levende vinkler, og et øje for dynamikken i motivet, der ender med at gøre den helt store forskel.
Har du et sportsevent i kalenderen, som skal foreviges, så du har materiale til klubbens næste flyer, markedsføring, en artikel i avisen eller noget helt fjerde?
Jeg tager ud til alle typer af sportsevents, hvor jeg sørger for at tage billeder, der er så levende, at man er helt bange for at få en bold i hovedet, når man sidder på den anden side af skærmen.
Men det er ikke kun begivenheder eller turneringer, jeg kan hjælpe dig med – med rygsækken fuld af erfaring kan jeg nemlig hjælpe dig med lidt af hvert.
Har du en begivenhed i tankerne, trænger fitnesscentrets hjemmeside til et pift eller skal (vinder)holdet foreviges med sportsportrætter? Så er jeg sikker på, at vi sammen kan få billeder i kassen, der kunne gøre selv den mest garvede OL-deltager grøn af misundelse. Er du ikke helt sikker på, hvordan din sportsgren bedst foreviges? Eller tænker du, at din sport falder lidt uden for kategori? De bekymringer kan du godt lægge langt væk. Jeg tør godt at sige, at der kan tages fantastiske billeder af alle slags sportsgrene – også dem, der måske ikke er med i nyhederne på daglig basis. Men for at give dig et overblik, har jeg alligevel samlet de 3 mest populære ydelser, jeg som sportsfotograf i Aalborg kan hjælpe dig med.
1. Kampfotos, der fanger spænding, bevægelse og stemning
Afholder I mesterskaber hvert år, nærmer den lokale turnering i badminton sig, eller skal der tages live action billeder af en længe ventet fodboldkamp?
Så er det oplagt, at hyre en professionel sportsfotograf, der kan hjælpe jer med at fange den stemning, action og bevægelse, der er under kampen.
Og jo – I kunne jo godt tage billederne selv… Men resultatet er ofte sløret og mørkt, og sjældent af de situationer eller øjeblikke, man snakker om bagefter (og sikkert mange år frem). Når jeg er ude til en kamp, hvor jeg skal tage billeder, er mine øjne mildest talt på stilke. Jeg er opmærksom på alt under kampen, og forud sørger jeg for at sætte mig ind i alt omkring jer såvel som i sporten. På den måde er I sikre på, at jeg fanger alle de rigtige øjeblikke.
Efterfølgende kan I bruge billederne til:
2. Hold- og spillerfotos, der giver jer et professionelt udtryk
De fleste sportsudøvere har før fået taget et tarveligt billede i modlys op ad hallens kolde mur – du ved, den der halvårlige tradition, når det er ved at være tid til nye billeder til hjemmesiden eller til sponsorerne. Men lad os bare være ærlige – for vi to ved jo godt, at det ikke ligefrem sender det mest professionelle signal. Det gør det til gengæld, hvis I får taget professionelle billeder af en sportsfotograf, der ved, hvad han laver.
Resultatet bliver autentiske portrætter og holdfotos, der fanger sportens dynamik, spillernes drive og kærligheden til sporten. Jeg er ikke i tvivl om, at I tager jeres sport seriøst – så hvorfor ikke vise det med seriøse billeder, der sender de helt rigtige signaler? Når jeg tager billeder af jer, har jeg sørget for planlægning, så det ikke behøver at tage unødvendig meget af jeres tid (som jeg alligevel ved, I hellere vil bruge ude på banen). Til gengæld er det tiden værd, for I får professionelt billedmateriale, I kan bruge som en professionel præsentation til klubbens sponsorer, på jeres sociale medier, på jeres hjemmeside og meget mere.
3. Sportsportrætter, der viser det bedste af dig og din sport
Skal der tages inspirerende sportsportrætter, der viser både sport og sportsudøver fra sin bedste side? Jeg har mange års erfaring med at fotografere sportsudøvere, og sportsportrætter er noget af det, jeg brænder allermest for. Et portrætfoto kan både være opstillet eller fanget som live action under kampen eller turneringen – det er helt op til jer, og ellers stiller jeg gerne mine kompetencer til rådighed, så vi sammen kan finde frem til det helt rigtige.
Der er noget unikt ved hvert eneste sportsportræt – og skal det være rigtig fedt, kender jeg en masse fede lokationer, der kan være med til at give den helt rette stemning og oplevelse. Jeg sørger for en tryg og god stemning – og så skal du blot læne dig tilbage og vente på, at dit autentiske portræt, der viser dig og din kærlighed til sporten, lander i din indbakke.
Tænker du nogle gange:
“Findes der overhovedet andre sportsgrene end håndbold og fodbold?!”
Så forstår jeg din frustration!
Men selvom der ikke er nogen tvivl om, at de to boldcentrerede sportsgrene topper de danske hitlister, er der rigtig (rigtig!) mange andre sportsgrene, der er mindst lige så fantastiske at tage billeder af for en sportsfotograf som mig.
Dyrker du en sport, der falder lidt uden for kategori? Uanset om det er billedet til et fitnesscenter, jeres Zumba-hold eller kunstskøjteløb, er min entusiasme den samme. Jeg går ind til alle opgaver med fokus på dig, dine ønsker og din person. Og når jeg kan mærke din passion for sporten, er det knap så vigtigt, hvilken sportsgren det er.
Det er jeres engagement og drive, jeg fanger med mit kamera – ikke jeres niveau. Man behøver nemlig hverken at være eliteudøver eller i Superligaen for at brænde for sin sport.
Uanset niveau, jagter jeg de rigtige øjeblikke med samme engagement, som Messi jagter en bold.
Så om du er entusiastisk amatør eller benhård professionel er ligegyldigt – jeg ved, at der kan tages fantastiske billeder til begge dele.
Ingen opgaver er ens – og heldigvis for det! Det betyder, at det kan være svært at have en fast procedure. Det hele kommer an på dig, dine ønsker, og hvordan vi kommer bedst i mål med netop din opgave. Fordi jeg ved, at hver eneste opgave som sportsfotograf er forskellig, forsøger jeg altid at være så fleksibel som muligt – det skal nemlig være nemt for dig. Derfor sørger jeg altid for at være godt forberedt, så tingene løber af staben, som de skal.
Men det er alligevel min erfaring, at det er meget rart for dig, hvis du har en idé om, hvad du går ind til, når du sætter eksempelvis en sportsfotograf i Aalborg på din opgave. Så når du vælger mig til din opgave, foregår det cirka sådan her:
Det hele starter med et ønske. Du har et ønske, et behov – og garanteret en masse spørgsmål og måske endda også lidt tvivl? Det er her, jeg kommer ind i billedet. Det gode resultat får vi, når forventningerne er afstemt. Derfor starter hver eneste opgave med en snak.
Her kommer vi til at vende stort og småt, og når du har sat ord på dine idéer og ønsker, vender vi det i fællesskab, hvor jeg skyder ind med professionel sparring.
Den snak kan vi tage, før du binder dig til noget. Skyd en mail afsted med alle dine spørgsmål (både de store og de små) til mail@johnykristensen.dk.
Så har vi et fantastisk udgangspunkt for en god snak. Og når røret er lagt på, er du på ingen måde bundet økonomisk.
Der er altid et formål, når der skal tages sportsbilleder – og sådan et har I også. For at jeg kan levere det bedste arbejde, vil jeg derfor gerne vide lidt mere om hvad, hvorfor og hvordan. Jeg kommer til at spørge om:
Hvad skal billederne bruges til? Er det til en bestemt platform, i et katalog eller noget tredje? Hvem er I? De bedste billeder får I, når jeg har en forståelse for jer. Jeg gør altid mit arbejde godt – men det er trods alt dig, der er eksperten i din virksomheds brand og identitet. Har du nogle særlige ønsker? Formål, identitet og særlige ønsker er noget, der skal gå op i en højere enhed – og derfor vil jeg selvfølgelig gerne vide, hvad du tænker. Når jeg tropper op hos jer, er det i god tid og velforberedt. Det er ikke alle, der er vant til at få taget billeder – heller ikke, når det kommer til sportsfotografering. Er man utryg i situationen, skinner det igennem på billedet. Derfor sørger jeg for at skabe en tryg og afslappet stemning, så der er godt humør både på dagen, og når I ser det endelige resultat.
Når vi har taget billederne, mangler der stadig et stykke helt essentielt arbejde:
Billederne skal igennem en retouch-proces. Jeg manipulerer ikke med jeres billeder – for de skal være autentiske og levende.
Til gengæld har jeg som sportsfotograf et par tricks i ærmet, der kan fremhæve alt det bedste i jeres billeder, så de står knivskarpt. Og voila – inden længe lander jeres billeder i din indbakke.