Produktionforløb til billeder
Læs om hvilke faser, vi sammen går igennem, når du vælger mig som din erhvervsfotograf!
Læs om hvilke faser, vi sammen går igennem, når du vælger mig som din erhvervsfotograf!
Som selvstændig erhvervsfotograf, der har drevet virksomhed i snart et årti, ligger dette forløb for mit vedkommende på rygraden. Men som kunde er der naturligvis mange ting, man kan være i tvivl om, når man ønsker et samarbejde med en fotograf. Og for mig er gennemsigtighed uhyrlig vigtigt, sådan at du som kunde vil føle dig tryg hele vejen igennem. Derfor kan du her læse hvilke faser, vi sammen går igennem, når du vælger mig som din erhvervsfotograf!
I denne første indledende fase starter vi først og fremmest med at fastslå din målgruppe. Dette vil sige, at vi skal vide helt præcis hvem det er, billederne skal appellere til. Med min certificering i Emotionelle Kundetyper er dette nemt for mig at vurdere og slå fast ud fra en snak med dig om værdier, identitet og naturligvis hvad du selv ønsker af billeder og motiver.
Det er også i denne indledende runde, at vi snakker om budget, og hvad du har af forventninger til det endelige resultat.
Research og forberedelse
Der bruges naturligvis altid energi på at undersøge din virksomhed og visuelle identitet, for at sikre, at det arbejde jeg kommer til at lave for dig, stemmer overens med dét, du i forvejen har. Medmindre du står og ønsker en makeover – eller bare at prøve noget nyt. Lige meget hvad forholder jeg mig hele vejen igennem til din målgruppe, og vejleder dig. Her er det også godt at høre fra dig, hvem af dine konkurrenter du synes gør det godt, og hvorfor du tænker dette. Hvorfor? Fordi, det kan være med til at skabe en fortælling om, hvad det er vi skal ende ud i.
Møde
Inden vi tager hul på opgaven for alvor, er det godt lige at have et møde, om så det er fysisk eller over telefonen, hvor vi får afklaret alt det praktiske. Hvis der er nogle ting, vi mangler at få på plads, så gør vi det her.
Informering fra os og dig som kunde
I sidste runde af den indledende fase sikrer vi os, at vi har en fælles plan for forløbet. Dette drejer sig om hvor og hvornår, vi mødes, og hvem der har ansvaret for hvad. Dette kan blandt andet være, hvis der skal bruges modeller eller vi skal have fundet en lokation til produktbilleder. Ønsker du blandt andet at modtage billederne i flere forskellige (eller bare specifikke) størrelser eller formater, så er det også hér, vi får dette noteret.
Præproduktion
Denne fase indtræder, når vi har aftalt samarbejdet. Her tilsender du eventuelle moodboards af dine ideer og ønsker til billeder inden opgaven skal løses, sådan at jeg ved, hvad det er for et udtryk, du drømmer om. Dette behøver ikke være en hel serie fra Pinterest, men måske bare et par stemningsbilleder, du har fundet på nettet eller nogle af dine eksisterende, som du godt kan lide. Det er i denne fase, at vi får styr på alle detaljerne og alt det lavpraktisk, sådan at vi er fuldstændig klar, når startskuddet lyder.
Så er vi klar, og alt er på plads og planlagt! For nogle kan dette godt være en dag, hvor bekymringerne melder sig, for alle vil jo gerne, at det går problemfrit, og at resultatet vil sidde lige i skabet. Men selvom vi kan planlægge alt ned i den mindste detalje, så er du bare nødt til at være klar på, at der kan opstå forhindringer på vejen. Derfor er det vigtigt, at du kan være omstillingsparat og fleksibel, hvis vi er nødt til at ændre på planen, mens vi står i det. Du har mulighed for at se mig over skulderen, og hvis du ser nogle motiver, du ikke kan undvære, så sørger jeg for at markere dem med det samme.
Udstyr
Jeg er lidt af en udstyrsnørd, og derfor er det bare en selvfølge altid at have det bedste fotogear med mig, når jeg løser opgaver for dig. Derfor kan du altid regne med, at alt fra kamera til lamper er i top stand, hvilket gør at jeg er i stand til at levere alt arbejde i allerhøjest kvalitet.
Sikkerhed
Lad mig være ærlig – der bliver taget en hel del billeder under sådan en fotosession, og derfor er det uhyre vigtigt at have styr på sikkerheden. Dette handler både om data, GDPR, IT-sikkerhed, droneregler og naturligvis backup, så vi er sikre på, der ikke sker noget med billedmaterialet. Og hvis uheldet er ude, så ved vi i hvert fald hvordan vi skal forholde os. Jeg sørger altid for at al materiale bliver uploadet på vores computere, servere og op i skyen.
Fotosessionen er overstået, og her er næste skridt, at jeg begynder at se alt materialet igennem. Billederne sorteres herefter, hvor jeg udvælger de allerbedste motiver, og antallet koges ned til det aftalte.
Billedbehandling
Udstyr og teknisk snilde gør meget. Men for at dine billeder virkelig kommer til deres ret, og får det udtryk, du drømmer om, kommer de en tur igennem mine profesionelle redigeringsprogram CaptureOne og Photoshop. Her tryller vi med både kontraster, farver, skarphed og fjerner eventuelle skønhedsfejl, som giver billederne det det “jeg-ved-ikke-hvad”.
Feedback og rettelser
Når redigeringsprocessen er færdig, opretter jeg en mappe i mit eget Google drev, hvor du får tilsendt et link dertil fra mig gennem mail. Fra drevet kan du downloade billederne direkte til din computer, og tage dem i brug med det samme. Ønsker du at modtage billederne på anden vis, har vi aftalt dette på forhånd. Har du feedback eller ønsker du at få rettet noget, så ordner vi snildt dette. Derefter får du billederne tilsendt endnu engang på samme vis som tidligere.