Fotograf
Johny Kristensen
 

At fotografere er ikke bare en opgave eller et produkt- det er en del af mig. Jeg brænder for at forene lys og farver og for at fortælle historier gennem billeder. Jeg går tæt på med mit kamera og prøver altid at fange virkeligheden, som den er, når min finger klikker på udløseren. Jeg laver billeder, som indkapsler øjeblikket og fremstiller den nøgne sandhed. Jeg startede med at fotografere, da jeg var ganske lille. Jeg har fotograferet professionelt siden 2010, og et lille udpluk af mit portfolio kan ses her.

 I 2017 blev jeg,  som den første fotograf i Danmark, certificeret i Emotionelle Kundetyper. Min dybdegående viden om forskellige kundetyper i kombination med mine mange års erfaring gør mig yderst kompetent til at finde ud af, hvordan vi lige præcis rammer din virksomheds kundetype. Jeg er meget engageret i mine kunder, både inden og under selve fotograferingen. Det er afgørende for mig at få skabt et tydeligt billede af, hvad i som virksomhed står for og gerne vil udstråle. Jeg ved hvad der fungerer, hvad der ikke fungerer, og jeg vejleder dig herom hele vejen igennem. Hvis jeres virksomhed har en grafisk identiet eller et eksisterende portrætarkiv, hvor billederne skal passe ind, tager jeg naturligvis højde for det, så du bibeholder et harmonisk udtryk.

Jeg ved, at det for de fleste er grænseoverskridende at stå foran kameraet og være på. Derfor er tid et af de vigtigste elementer i processen- det er vigtigt at vi får talt sammen og får pustet ordentligt ud, inden vi begynder at skyde billederne. Det er meget sjældent, at det er de første par billeder, der bliver de bedste hos mig og det er helt naturligt. Lige netop derfor er tiden altafgørende for, at vi kan få skabt en hyggelig og afslappende stemning, mens vi skyder de helt rette portrætbilleder til dig og din virksomhed.   

Retoucher
Inna 

Jeg er ansat som retoucher hos Johny, hvor mine primære opgaver er at redigere billeder så de bliver knivskarpe. Jeg er i gang med at gennemfører min fotografuddannelse på medieskolen i Viborg, og arbejder som selvstændig fotograf imens. Jeg nyder min hverdag på kontoret her på Strandvejen, hvor jeg sidder det meste af tiden, men jeg er selfølgelig også selv på farten for at tage billeder. Jeg har altid fotograferet, men min interesse blussede for alvor op, da jeg gik på højskole og købte mit første kamera. 

Jeg tager billeder for og ved privatpersoner, og mit primære interesse felt er fotografering af børn i smukke omgivelser. Jeg, som børnefotograf ved, at barnets tryghed overfor mig, kameraet og hele fotograferingssituationen, er et afgørende element for et vellykket shoot. Jeg tager mig derfor tid til at få dit barn til at føle sig tryg ved mig, inden jeg begynder at tage billeder, og er god til at aflæse om der er behov for en pause eller lidt ro. Dét har jeg meget erfaring med. 

Hvis du er blevet nysgerrig på at se mere af mit arbejde, kan du følge med i mit arbejde på Instagram, hvor jeg løbende fremviser mine fotografier. Du er selfølgelig velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, forespørgelser eller andet, så vi kan tage en uforpligtende snak! 

Stockphoto-manager
agnes

 Jeg er ansat som  Stock-photo manager hos Johny. Jeg sørger altså for, at fotografierne bliver præsenteret på bedst muligt vis på diverse stock-sider. Lige nu kan du tjekke Johnys portfolio ud på blandt andet Adobe Stock, Coloubox, Shutterstock og iStock. 

Jeg har, udover at være ansat i virksomheden, samarbejdet med Johny 1,5 år- jeg er nemlig danser, og danser primært ballet og contemporary. Johny har nemlig fotograferet min veninde og mig, i forbindelse med hans projekt En Dans.

 Min erfaring med Johny er, at han er kreativ og i øjenhøjde med hvem end han fotograferer. Han giver plads til fri fortolkning. Man kan tydeligt mærke, at det for Johny er vigtigt, at man er fælles om den kreative proces, der finder sted under et shoot og at opgaven løses bedst i fællesskab. Desuden kan du være sikker på, at Johny altid har fede ideer til blandt andet lokation- han kender de bedste steder i Aalborg og er ikke bange for at prøve noget nyt.