fbpx

Fotograf Johny Kristensen

Dronebilleder - se verden fra en anden vinkel

Se verden fra en anden, mere utraditionel vinkel, der skiller sig ud og skaber blikfang. 

Autoriseret dronepilot melder sig til tjeneste

Uanset om du skal sælge en ejendom, afholde et event, skyde reklamebilleder med blikfang eller bare gerne vil have hele staben med på et (lidt) anderledes firmabillede, kan dronebilleder være den perfekte løsning.

En drone flyver ikke sig selv (endnu). Skal der gode dronebilleder i kassen står jeg klar til at hjælpe dig godt i mål. Jeg er autoriseret dronepilot – og så har jeg flere års erfaring som fotograf, end jeg nærmest har lyst til at indrømme.

Trænger du til at se det hele i et nyt perspektiv?

På jagt efter wow!-effekten? Så er dronebilleder vejen frem

Du vil gerne skabe wow-effekt med smukke billeder, der giver en ny vinkel på verden – men hvornår er det lige, at du skal vælge dronebilleder over andre typer af billeder? Svaret er, at der hverken findes et rigtigt eller forkert svar.

 

Alt efter det udtryk, du gerne vil ramme, handler det om at finde den rigtige løsning – og det er noget, vi finder sammen.

 

Jeg har heldigvis prøvet det rigtig mange gange før, og uanset om det er dronebilleder til reklame, til boligsalg, online markedsføring eller noget helt fjerde, er jeg sikker på, at vi sammen kan finde frem til den perfekte løsning til dig.

Så hvornår skal du vælge dronebilleder?

Hver eneste opgave er unik – og det vil altid være min indgangsvinkel. For mig er fotos og dronebilleder, der gør en forskel, ikke noget, man kan levere på samlebånd. Men – der er selvfølgelig nogle situationer, hvor dronebilleder er en oplagt vej at gå. 

Når du skal sælge en ejendom

Er du ejendomsmægler eller arkitekt?
Så er dronebilleder eller dronevideo oplagt. Her kan du vise ejendommen i al sin pragt, og det giver potentielle købere et langt mere autentisk billede af, hvad de faktisk går ind til. Og det resulterer som regel i flere interesserede kunder, fordi de kan mærke det potentiale, der er.

 

Når du skal indfange en ejendom, et område eller en bolig på et billede, kan det være svært at få essensen og alt det unikke med. Derfor vil jeg (næsten) altid anbefale, at du supplerer de traditionelle billeder med dronebilleder, der giver et helt nyt perspektiv.

Når du gerne vil have taget et unikt billede af hele arbejdspladsen

Skal der tages et større gruppebilleder, hvor der er plads til alle dine dejlige kollegaer? Eller skal der tages billeder af virksomheden, som du kan bruge til markedsføring?

Her er dronebilleder en god løsning, fordi du kan få det hele med (inklusiv Torben fra regnskab og Gitte fra marketing). 

 

Dronen flyver jeg stille og roligt rundt i luften, så vi er sikre på at få det hele med. Og så er du sikker på at få nogle unikke billeder, de andre ikke har.

Når du vil forevige stemningen ved dit event

Skal du holde foredrag, afholde event eller konference? Uanset hvad du har på programmet, vil du garanteret gerne forevige det – og helst på en måde, som du kan bruge i din markedsføring efterfølgende.

 

Går du dronevejen, kan du få taget film og billeder, der ikke ligner alle de andres. Dét skaber blikfang og formidler effektivt den stemning, der faktisk var til dit event.

Med professionelle dronebilleder
er du sikker på ikke at blive overset

Markedsføring, hussalg eller et event? Uanset hvad du gerne vil forevige med billeder, er én ting sikkert: Du har i hvert fald ikke lyst til, at det er billeder, der bliver overset. Så hvordan sikrer du, at dine billeder er dem, der får dine modtagere til at stoppe op? Min erfaring er, at dronebilleder er fantastiske til at skabe blikfang – og særligt, når de er i høj kvalitet, skarpe farver og i det hele taget professionelle i deres udtryk. For når de er det, får du den wow!-effekt, der gør det næsten umuligt at scrolle forbi dit opslag.

Dronebilleder skaber blikfang, fordi:

  • Du mærker stemning og storslåethed på en helt anden skala, end du gør med et almindeligt billede – kombineret har du altså den perfekte cocktail for at blive bemærket (og husket).
  • Motivet måske er det samme – vinkel og perspektiv gør det bare interessant for øjet at dvæle ved.
  • Du får adgang til andre vinkler, der kan sætte motivet i et helt andet lys – bogstaveligt talt. Det betyder, at du kan vise noget, som faktisk formår at skille sig ud.
  • Du bliver suget ind i billedet og landskabet på en helt anden måde – dybde, detaljegrad og liv gør, at du næsten forsvinder helt ind i billedet. 

"Er dronebilleder ikke kun til store projekter eller store virksomheder?"

Der er sket meget, siden Scarlett O’hara bevægede sig igennem slagmarken i det ikoniske kranskud fra Borte med blæsten. For hvad der dengang har kostet svimlende(!) beløber behøver nu hverken at ruinere din dag eller dit budget.Så er mit svar klart: Nej! Dronebilleder er for alle – de store, de små og dem midt i mellem. Uanset hvilket projekt eller hvilken opgave, du tænker, der kunne krydres med et par lækre droneskud, står jeg klar med mit toptunede udstyr til at hjælpe dig i mål. Og bare rolig, regler, udstyr, tilladelser, certificeringer og alt det andet sørger jeg for – så det skal du slet ikke tænke på. Det eneste, du skal gøre, er at vente i spænding på, at de færdige filer lander i din indbakke.

Enhver kan flyve en drone, men…

Lidt udstyr, en certificering og lidt gå-på-mod – og så kan du i princippet flyve en drone selv. Og hvis du ikke selv har drone… Ja, så kender du garanteret mindst én grejnørd, der har sådan en liggende derhjemme. 


Så hvorfor vælge en professionel fotograf til opgaven, hvis du kan gøre det hele selv?  

Fordi det kan du ikke. At få de flotteste skud i kassen, når det kommer til dronebilleder kræver erfaring, håndelag og sans for detaljer. Og det er altså ikke noget, man kommer sovende til (jeg gjorde i hvert fald ikke!). Jeg er autoriseret dronefotograf – og det er noget helt andet end den certificering, du kan få til privatbrug. Det betyder, at jeg har været igennem prøver samt kender lov og retningslinjer ud og ind.

Når jeg laver dronefotos, kan du forvente:

  1. Et engagement, der næsten er for højt. Jeg helmer ikke, før jeg selv er tilfreds. Og med en perfektionist bag rattet, kan du være sikker på, at jeg ikke stopper, før billedet er i kassen – og du er tilfreds.

  2. En certificeret dronepilot, der ved, hvad han laver. Jeg har ikke bare mange års erfaring som fotograf (lidt flere, end hvad jeg har lyst til at sige højt), jeg kender også alle reglerne på området – også når det kommer til droneflyvning. At jeg er certificeret dronepilot, er din garanti for, at alle regler, retningslinjer og sikkerhedsforanstaltninger er overholdt.

  3. En professionel fotograf, der bruger professionelt udstyr. Når du skal have billeder, dronebilleder eller ej, skal du imponere kunder og målgruppe – og det kræver professionel kvalitet.

  4. At vores aftaler bliver overholdt. Jeg hader selv at spilde min tid – så du kan være sikker på, at jeg ikke spilder din!

  5. At jeg udfører grundig gennemgang og test af mit udstyr, inden jeg starter flyvningen – og så tjekker jeg selvfølgelig vejrudsigten, så vi kan være sikre på, at det bliver en tryg flyvning.

  6. Gennemarbejdede billeder, der tager modtageren med på en autentisk tur op i højderne (lige, så det giver et sug i maven).